9 Grunde til Founder-Led Marketing
Founder-Led Marketing handler om, at virksomhedens stifter (founder) bruger sit personlige brand aktivt på fx LinkedIn.
Nå… Først og fremmest. Hvad er founder-led marketing så?
Og HVORFOR bør du overhovedet komme i gang med det?
Founder-Led Marketing er vores LinkedIn-strategi kogt ned til et enkelt koncept. Det hedder Founder-Led Marketing, fordi det over en bred kam er founderen, der kan skabe de bedste resultater med det. Det er i høj grad også founderen, der er i fokus – heraf navnet.
Når det er så er sagt, så kan du sagtens få succes med det, uanset om du arbejder i salg, marketing eller produkt. Dit fokus er blot lidt anderledes. Men den tager vi en anden gang.
Men hvorfor er vi overhovedet landet her?
Vi fandt mest af alt frem til det, fordi det er vores egen strategi. Det er netop dét, vi gør for at vækste vores forretning, og vi oplever, at der er en stor interesse for det, så nu lærer vi også andre, hvordan de kan få succes med det.
Og udover at være uhyre effektivt til at skabe salg og interesse i dit produkt, så er der en masse andre fordele og jeg synes bare vi skal tage dem én efter én.
Før du overhovedet kan komme i gang med Founder-Led Marketing er du nødt til at få styr på dit fundament. Her snakker specielt vi positionering. Hvem vil du gerne tiltrække? Hvem arbejder du bedst sammen med? Hvor står du i markedet? Hvad gør dig unik? Hvem er din ICP? Hvad er deres problemer/prioriteter/ønsker? Ændrer de sig i Q1234?
Før du har styr på dét, er det svært at komme i gang med Founder-Led Marketing.
I en verden hvor time to market bliver eksponentielt hurtigere med AI, er det så uhyre vigtigt at kunne skille sig ud på andre parametre end produktet. Det har aldrig været nemmere, at banke en hjemmeside op og kopiere et eksisterende produkt.
Men selvom dette er sandt, forbliver der stadig én ting, der aldrig vil kunne kopieres - nemlig dig, Founderen.
Og når alle lige pludselig har en virksomhed og laver det samme, køber man i højere og højere grad fordi man stoler på - og kan lide - personen bag end man gør det fordi de er de billigste. Se bare på den kæmpe bølge af små marketingbureauer der dukkede op, som følge af Kasper Knudsens kursus.
Hvem står tilbage i dag? Dem der arbejdede drøn hårdt og dem der tog de langsigtede briller på og startede med at bygge deres personlige brand.
En af de store fordele ved at dele indhold, er, at man får en rigtig god fornemmelse af, hvad folk tænker. Hvis jeg for eksempel laver et opslag omkring succes på LinkedIn, er der med garanti nogen der stiller et spørgsmål i kommentarfeltet.
Dét er en direkte indikator for hvad folk går og tænker og hvad der holder dem tilbage. Det er direkte feedback - feedback jeg ikke havde fået medmindre jeg var kommet i snak med dem på anden vis.
Det kan jeg nu afprøve i min messaging næste gang jeg skriver et opslag, er på et salgskald, lufter idéer for venner, eller noget helt andet. På den måde kan jeg lynhurtigt validere om det er en reél bekymring der er flere der går med, eller om det var et enkeltstående tilfælde.
En anden måde man hurtigt kan validere idéer er bare at spørge - for eksempel med en poll på LinkedIn. Og jo flere ICP’er du har I dit netværk (mere om hvordan du får det her), jo flere relevante svar vil du få.
Når nu vi er på området om at lære om vores ICP, så er der en anden super relevant ting som mange underkender. Nemlig at dit TEAM også skal lære om jeres ICP og hvad der resonerer hos dem.
Ved at du, som Founder, deler dine tanker og tilegner dig viden offentligt, kan dit team følge med i baggrunden og få en masse guldkorn, som de måske aldrig havde fundet frem til af sig selv.
I langt de fleste tilfælde er det jo virksomhedsejeren der har mest indsigt i målgruppen. Derfor er det også uhyre svært, at lære alt det fra sig. Der er så mange ting man siger, som man slet ikke tænker over, men som ens salgs- eller marketing-afdeling kan udnytte i deres budskaber.
De vil elske dig for, at dele en masse viden. Nogle er måske for generte til at spørge dig eller også har du bare ikke tiden - begge to fair problemstillinger.
Speaking of salg. Kender du så Halo-effekten? Meget simplificeret betyder, at vi som mennesker antager, at hvis man er god ét sted er man nok også god andre steder. Det er den samme psykologiske effekt der gør, at attraktive mennesker (generelt set) har det nemmere her i livet end andre.
Det samme gælder for din virksomhed: Hvis founderen er mega cool på LinkedIn, er man også mere tilbøjelig til at tage en snak med andre fra virksomheden - uagtet om det er en sælger eller en product owner der søger feedback.
Hvor mange gange jeg ikke allerede har hørt, at folk har set Antons opslag og synes de er fede - eller omvendt. Det starter bare samtalen på 50% frem for 0, og det er en kæmpe fordel.
En helt anden side af sagen, er, at man pludselig vil få folk der kommer til én selv og spørger om de må høre mere om ens produkt. Så behøver man ikke engang selv lave det opsøgende arbejde, og det er her det bliver RIGTIG sjovt.
Inbound møder lukker hurtigere, køber for mere og er generelt set meget sjovere at have med at gøre. Nogle vil måske endda kalde dem for hellige gral indenfor marketing.
Her er en købsrejse fra en af vores nuværende kunder. Han signede op fra en Meta lead-annonce og ville ringes op. Da jeg gav ham et kald spurgte jeg ham hvorfor han gerne ville høre mere og hvorfra han havde hørt om os. Hans svar var noget i den dur her:
“Jamen jeg havde snakket med Johan Johansen (en person vi IKKE kender), der sagde I var dygtige. Så jeg var inde på jeres hjemmeside og et par dage efter så jeg at I lavede gratis bannere til folk på LinkedIn. Det synes jeg var rigtig fedt, så jeg tænkte bare det gav mening, at jeg lige skulle høre mere”
Lad os se hvad der sker her:
For det første, bliver vi anbefalet af en person vi aldrig har hørt om. Det sker ikke, medmindre man har vist hvad man kan over lang tid på LinkedIn. Det fik det ham til, at søge efter os på Google, hvilket fik ham ind på vores hjemmeside, hvorfra vi så kunne køre ham ind i et remarketing spor, med vores andre kanaler. I dette tilfælde var det Meta der var den heldige vinder.
En helt sidste ting er at stille sig selv spørgsmålet: “Havde han nogensinde fundet os eller skrevet sig op, hvis ikke vi havde været så aktive og delt så meget værdi offentligt?”
Det tror jeg ikke. For det er sjældent, at jeg lukker et salg på en 10-minutters telefonsamtale med en person jeg aldrig har mødt før. Det sker kun fordi han allerede følte at han kendte os og stolede på os ☝🏼
Jeg tror ikke jeg kender en eneste iværksætter der IKKE har startet flere virksomheder før. De fleste vil nok også kunne nikke genkendende til, at de ikke regner med at blive i deres nuværende virksomhed 20 år endnu.
Ergo - du kommer sgu nok til at starte en ny virksomhed før eller siden.
Men i stedet for, at starte fra scratch har du lyttet lidt på drengene fra Cliio og fået implementeret en Founder-Led Marketing strategi.
Du har nu allerede bygget et stort, relevant publikum, der allerede stoler på dig. De har nemlig fulgt med de seneste par år, hvor du decideret har dokumenteret hele rejsen og givet dem en masse guldkorn hen ad vejen. Du er jo eksperten i dit felt og folk sætter pris på din viden.
Så hvad sker der når du lancerer en ny virksomhed?
Du har allerede en flok loyale mennesker der oprigtigt bare har ventet på at de kan arbejde sammen med dig. Det kan være at din gamle forretning ikke passede til dem, men den nye gør. Du starter med et BRAG og får allerede de første 5-10 kunder fra dag 1.
Dét er altså lidt sjovere end at starte helt fra scratch - hvis du spørger mig. Jeg oplevede det selv da jeg startede Cliio, og nu hjælper jeg andre med at få samme oplevelse. Full circle.
Det her er muligvis en af de sjoveste fordele ved, at bygge sit personlige brand. Du vil uudgåeligt tiltrække en masse muligheder du ikke anede eksisterede.
Vi er selv blevet inviteret til et invite-only netværk, fyldt med profiler vi ellers aldrig ville kunne få kontakt til.
En anden ting er at blive inviteret til diverse podcasts, foredrag osv. Jeg kunne blive ved, men jeg tror du forstår pointen, så lad os stoppe her.
Hvis du er nået hertil er du en kæmpe champ! Forhåbentlig kunne det give lidt ammunition til næste møde hvor I diskuterer om I skal i gang med Founder-Led Marketing eller ej 💪🏼
Lyder Founder-led marketing som noget for dig? Kontakt os i dag for at høre mere om, hvordan vores skræddersyede løsninger kan hjælpe dig med at tiltrække de bedste kunder.